Stutteri Botania
Mit navn er Nina Højer Hansen, jeg er født i 1976, gift og bosiddende på Vestfyn, hvorfra jeg driver min virksomhed Stutteri Botania ved siden af mit job som læge. Jeg er speciallæge i Kirurgi og ved at uddanne mig til speciallæge i Akut medicin også.
Den smukke sorte hoppe du ser i billede ovenover blev startsskuddet til jeg begyndte som avler.
Annexgaardens Botanique blev lavet på min første hoppe Sic buttercup, da jeg indså at hun ikke kunne holde til at være ridehest og jeg måtte lave en afløser til fremtiden.
Botanique kom til verden 2. april 2021 og i dag har jeg en super ridelig unghest på 4 år.
I dag avler jeg dressurheste i de tyske avlsforbund Hannoveraner og Oldenburger Verband
Samtidig med min start som avler blev jeg færdiguddannet som Equine osteopat fra Vluggen i Tyskland – uddannelsen er 2 årig og dyrlægeeksamineret med både praktisk og skriftlig eksamen.
I processen fik jeg øjnene op for alle de faktorer som spiller ind når vi skal have sunde og holdbare rideheste til fremtiden – hvor omdrejningspunktet altid skal være med hestevelfærd for øje.
Jeg har i dag flere avlshopper og føl/plage som er på vej.
Information om de enkelte heste findes her på siden samt kort introduktion til den osteopatisk ydelse, jeg tilbyder til heste.
Da jeg er relativ nystartet og god avl tager mange år har jeg valgt at fokuserer på to hoppestammer for fremtiden. Selektion er altid svært men nødvendigt, både for hestenes sundhed og trivsel, så vi ikke avler skavanker med. Jeg håber, at jeg med mine valg laver ridelige og sunde heste til fremtiden, så de kan fungerer både for amatørryttere og på topplan i sporten
Mvh NIna Højer Hansen